En musikforestilling 
om at lede efter flasker
og finde sine børn

Daniel Wedel skriver og instruerer.

Søren Siegumfeldt komponerer original musik i den tysk/amerikanske tradition.

Tanja Bovin skaber det tidløse kostume

Kristian Knudsen skaber den genstridige flaskeautomat

LILL tegner og laver grafik

PARADOX producerer

Scenografi og lydkulisse: Rammen om forestillingen er en flaskeautomat, som vi kender den fra supermarkedet.  I projektets ånd skabes scenografi og kostume af genbrugsmaterialer.

Den er bygget af skrald men har en meget realistisk lyd-kulisse (indbygget højtaler) hvor alle de klassiske flaske/dåse-lyde, og flaskedrengens stemme, kommer fra.

MOR OG MASKINEN planlægges at have premiere på Får302 i februar 2020, sendes derefter på AprilFestival og efterfølgende på turné i hele Danmark.

Moderen samler pant og finder ting  i containere. Hun er en mester i genbrug og i at gøre en god handel. Hun sparer op for at kunne genforenes med sine børn der, et for et, er blevet fjernet fra hende. Undervejs møder hun en genstridig flaskeautomat og en hjælpsom flaskedreng i det supermarked, hun kun nødigt besøger, fordi folk kigger mærkeligt på hende.

Det danske (unikke) pantsystem er omdrejningspunktet i denne musikalske komedie, hvor det at genbruge affald er blevet en levevej for mennesker på samfundets bund.

Moren synger om ”Den store krise” – miljøkrise, flygtningekrise, bankkrise mv. - som alle forbander, men som hun drager nytte af. Hendes pointe er at krisen har et ufortjent dårligt ry.

MOR OG MASKINEN er et absurd-humoristisk ”lærestykke”, i arven efter Bertolt Brecht,  om miljø-krise og fattigdom i Danmark. Det er politisk teater for børn om at leve af det, de andre smider væk.

Henriette Rosenbeck spiller moren der drager igennem det danske land med sin vogn. Hun er en krydsning mellem en roma, en klassisk posedame og Mutter Courage. Hun spiller tillige en flaskedreng på 14 år i et supermarked.

MOR & MASKINEN er støttet af

Uddrag af manus: Scene 8  hvori moderen taler om krisen og hjælper en ung mand.

MODEREN

Jeg har tænkt på noget. Det her med krisen. I har sikkert hørt om krisen, alle taler om den: Klimakrisen Flygtningekrisen. Bankkrisen. Jeg tror ikke den er så slem. For ved I hvad,  når der er krise, så skal folk lige ha en ekstra øl, en ekstra sodavand, en ekstra pose popcorn. De skal lige ha det lidt godt. Og så bliver der også mere til sådan én som mig.

Jeg tror egentlig krisen er meget bedre end sit rygte. Jeg håber den bliver ved.

Min strategi er at holde mig lige bagved krisen. Jeg følger den. Midt i slipstrømmen.  Så opdager den mig ikke. Men så kan jeg samle alt det op, som den kaster af sig.

Det er min livsfilosofi.

(musikken stopper brat)

Bubl Solidaritets-

og Kulturfond